Hvileterapi™️ Kursus // 20.-21.november // begge dage kl.9.00-15.30 // Aarhus
Vær OBS på tilmeldingsfrist: 6.november 2024 !!
・・・・・・・・・・・・・・・・・・・・・・・・
Tag med på dette 2 dages kursus og få indblik i hvordan hvilen kan understøtte terapi og healing, både for dig selv og dine klienter, elever og patienter.
HVAD ER HVILETERAPI
Hvileterapi er en særlig nænsom, tryg og terapeutisk praksis, der gennem støtte, dybdeafspænding og nærværsøvelser, giver den hvilende mulighed for at lande i trygt, rummeligt og empatisk nærvær til sig selv, samtidig med at kroppen restituerer og nervesystem reguleres. En holistisk praksis med mærkbar effekt.
Hvileterapien kan med fordel stå selv som særlig blid kropsterapi, men den hvilende praksis supplerer også andre terapeutiske-/omsorgspraksisser særdeles godt. Hvileterapien kan nemlig hjælpe overbelastede og særlig sårbare mennesker med at lande, fordøje og være til stede med hvad end der rører sig i eventuel sideløbende terapi og i livet generelt i enormt respektfulde rammer. Hvileterapien er en mulighed for at drage omsorg for det hele menneske og på særlig tryg vis styrke den hvilende i følelsen af autonomi, øge kropsbevidsthed, vække nærvær, skabe mental og følelsesmæssig ro og styrke kontakt til egne behov og værdier.
KURSUSINDHOLD
- Introduktion til Hvileterapien (teorien, tanker & formål)
- Kropsliggørelse af praksis - du skal selv møde hvilen, så du evner at selv/samregulere
- Gennemgang af særligt omsorgsfulde Hvileterapeutiske stillinger
- Læren om hvordan du lejrer, yder støtte og guider til hvile
- Øvesessioner med hinanden så du kan guide trygt og sikkert
- Gennemgang af hvordan Hvileterapien kan supplere dit arbejde
Med dig fra kurset, får du dig et mindre kompendium, bogen HVILE med billeder og beskrivelser af de stillinger du møder, så du har noget at læne dig op af bagefter.
SÆRLIG INFO OM KURSUS
Kursusdagene skal ses som inspiration til Hvileterapien og på hvordan den kan integreres i dit allerede eksisterende arbejde med mennesker. Kurset er IKKE en uddannelse og jeg gennemgår heller ikke alle hvile stillinger eller metoder til guidning. For mere læring om både den restorative yoga og Hvileterapien henviser jeg dig til min uddannelse. (Deltager du på dette kursus og gerne vil tilmeldes uddannelsen efterfølgende, får du 1.500 kr. rabat på uddannelsen)
Pris: 3.250 kr. (momsfrit) inkl. kompendium, bog, lån af udstyr, te & knas
Tid: Onsdag 20.november + Torsdag 21.november - begge dage kl.9.00-15.30
Sted: HVILERUM, Nørre Alle 32, kælderen, 8000 Aarhus C.
Medbring: Skriveredskaber, varmt tæppe, behageligt tøj, varme sokker og drikkedunk
Aflysningsbetingelser:
Skulle det ske at eventet aflyses af mig grundet force majeure eller sygdom, kan du flytte din plads til en ny dato eller få din fulde betaling retur. Hvis du selv ønsker at afmelde, kan du ikke få pengene retur, men du kan give din plads til en anden, så længe du informerer mig om navn og e-mail på ny deltager. Hvis der er en på venteliste til at overtage din plads, kan du i så fald godt få refunderet din betaling.