om restorativ yoga

Hvad er restorativ yoga

Restorativ yoga er en særlig blid yogaform, der kan hjælpe dig med at afspænde din krop, vække din restitution og give dig mental ro. Praksis tager afsæt i en holistisk filosofi om at støtten fra udstyret, afspænding af din rygsøjle og tiden i stillinger, er balancerende for både din krop, dit sind og din sjæl. I praksis anvendes bløde og støttende yoga tilbehør som pøller, tæpper, blokke og øjenpuder, der kan hjælpe dig til at slappe af og finde et trygt fundament at finde din hvile i.

De restorative stillinger er primært liggende, og du lejres med al den støtte du og din krop har brug for, således at din krop for bedst mulige betingelser at afspænde i og herved kan dine dybe sjælespændinger få plads. Når du hviler vågen uden anden bevægelse end dit åndedrag, vil din puls langsomt falde og der åbnes for en forbedret ilttilførsel rundt til dine vitale kropsdele og herved boostes din fysiske restitution. Når bevidst vågen hvile opstår, får også din hjerne og dit nervesystem gode vilkår til at falde til ro og balancere stress og angstlignende tilstande. Hvilende yoga åbner op for en særlig rummelighed og plads i kroppen og du kan opleve at der åbnes for et særligt indre liv i dig, der kalder på din opmærksomhed.

Restorativ yoga og livets ubalancer

I og med at den restorative yoga kan afspænde, restituere og vække roen i hele dig, er denne yoga praksis særligt egnet til at støtte op omkring mange af de ubalancer vi lever med i nutiden af fx. stress, angst og depression. Når vi ikke har det godt, lever med uro, frygt og traumer inde på livet, sætter denne mentale og følelsesmæssige overbelastning sig næsten altid som smerter eller ubehag i kroppen. Derfor er særlig vigtigt at vi får skabt vores egne hvilerumi livet til ikke kun at afspænde den overbelastning vi bærer på, men langt vigtigere, at vi skaber en hverdag hvor vi giver plads til afspænding, restitution og mental ro på lige fod, som vi børster vores tænder, og på den måde vækker en lidt sundere krop at leve i og ud fra.

De restorative yoga øvelser kan stå alene som en enkelt afspænding eller som afslutning på en aktiv yoga klasse, eller de kan sekvenseres til en længere restorativ yoga praksis. Med kendskab til hvordan de forskellige stillinger kan hjælpe til at åbne forskellige spændte kropsdele og viden om hvordan denne praksis beroliger vores nervesystem, kan de hvilende stillinger sammensættes til sekvenser særligt tilpasset mennesker med konkrete ubalancer. Der er stillinger der afhjælper muskelspændinger fra stress og giver jordforbindelse, der er stillinger der støtter angst og giver tryghed og der er stillinger der omfavner tristhed og giver lethed.

Du kan prøve den restorative yoga hos mig på mine klasser eller events i mit Hvilerum i Aarhus. Hvis du drømmer om selv at dygtiggøre dig inden for den restorative yoga, er du hjertelig velkommen på min hjertevarme uddannelse Restorativ Yoga & Hvileterapi™️ uddannelsen i Aarhus.