HVILERUM AARHUS

Et roligt hvilerum

I hjertet af Aarhus, ligger mit fine lille yoga studio på 2.sal i det fine "Magrethegården" i Frederiksgade, hvor jeg deler opgang med osteopater og fysioterapeuter. Jeg kalder stedet for Hvilerum. Rummet ligger oppe under taget, med synlige bjælker, skrå vægge og vinduer. Rummet er lyst og venligt, og selvom byen oser af liv lige nede på gaden, kan du finde ro og fred til at fordybe dig, afspænde og nære krop, sind og sjæl i venlige og rolige rammer. Her afholder jeg alle mine hvileterapeutiske enesessioner, klasser, kurser og uddannelser.

Ind imellem lejer jeg lokalet ud til andre yogalærere og spændende behandlere, som jeg finder inspirerende og relevante i forhold til mine egne interesser inden for den terapeutiske yoga og det holistiske fagområde. Dem kan i møde på yogaklasser, til særlige events, som gæstelærere på uddannelser eller i terapeutiske behandlinger. Hvem der tilbyder yoga eller events i rummet udover mig kan du se under events på Hvilerum Aarhus Facebook profil.

billeder af hvilerum