Videre læring, praksisfordybelse & fællesskab

At specialisere sig indenfor et specifikt terapeutisk fagområde, at undervise noget der har fundament i egen forankrede livsvisdom og at holde et transformerende og healende rum for andre mennesker, betyder også videre læring, vedligehold af egen praksis og ikke mindst at du har et netværk af mennesker som du kan spare med, læne dig op ad og opleve et fagligt og personligt fællesskab med.

Lige meget hvilket uddannelseshold du er certificeret fra, har du lært vigtigheden i at vedligeholde din egen praksis, tilegnet dig viden om den blideste form for restorativ yoga og om hvilen som terapi, heri ligger jeres fælles fundament og umiddelbare fællesskab. Min lyst til at tilbyde supervision beror sig på at verden har brug for mennesker som dig til skabe trygge og nærværende rum for andre menneskers healingsrejse. Jeg håber at kunne bidrage til dette med fortsat at tilbyde dig min nyeste tilgang til både Restorativ Yoga og Hvileterapien, til at støtte dig i dit arbejde med mennesker og særligt til at bidrage til din egen praksisfordybelse.

SUPERVISION I GRUPPER

Du kan deltage i gruppe supervision sammen med andre certificerede fra Restorativ Yoga & Hvileterapi uddannelsen. Gruppe supervision foregår hos mig i Aarhus og er et tilbud om fordybelse i din egen praksis, om støtte og vidensdeling i fællesskabet med andre. Det er en mulighed for at lære eller genlære om visdomme, teori og praksis bag restorativ yoga og hvileterapien i særdeleshed og en mulighed for at opretholde dine lejringsteknikker, forståelse af stillinger, sekvensering, temaer og undervisningsteknikker og væren i rum med sårbare mennesker.

Gruppesessionerne vil tage udgangspunkt i temaer udvalgt af mig for at sikre rød tråd, mening og brugbar læring af sessioner og så vil der være plads til gennemgang af enkelte problemstillinger. I gruppe session inviteres der til at arbejde 2 og 2 omkring stillingerne og lejring, til at sparre med mig og gruppen på tværs og til at kigge lidt nærmere på din rolle som underviser. Du kan forvente 2-4 gruppesessioner årligt samt længerevarende temadage, eventuelt med gæsteundervisere til at understøtte egen praksis, fordybelse og læring.

NÆSTE GRUPPE SUPERVISION: ONSDAG D.21.FEBRUAR KL.9.00-14.00 I AARHUS - ÅBEN FOR TILMELDING.

INDIVIDUEL SUPERVISION

Du kan booke individuel supervision hos mig, hvis du er under uddannelse eller certificeret fra Restorativ Yoga & Hvileterapi uddannelsen. Individuel supervision kan foregå online eller hos mig i Aarhus og vil tage udgangspunkt i din praksis, dig som underviser og i specifikke cases og tematikker, som du har brug for støtte og vejledning til at håndtere og udvikle.

Jeg vil møde dig med nærvær og respekt samt yde personlig og faglig støtte til at åbne, undersøge og integrere nuancer på de emner du ønsker at belyse, med særligt fokus på hvordan du oplever dig selv i forskellige situationer i dit arbejde med restorativ yoga og i hvileterapien. Med dette kan du lande lidt mere trygt og forankret i din rolle som underviser.

PRISER

Individuel supervision á 45 minutters varighed koster 600 kr.
Individuel supervision med opfølgning á 2 x 45 minutters varighed koster 1.000 kr.

Gruppe supervision á 3 timers varighed koster 750 kr. per deltageer

*Gruppe sessionen afholdes ved minimum 4 tilmeldte. Der er plads til max. 8 deltagere på hver gruppesession for plads og tid til hver enkelt.

*Tilmelding til gruppe sessioner skal ske 14 dage inden afholdelse af session for forberedelse og tema for de tilmeldte personer. Ved afbud kan du give din plads væk til en anden deltagere, betaling refunderes herudover ikke. Betaling refunderes kun hvis jeg som underviser må aflyse sessionen.

DET MESTE ER FUNDERET I DIG - HUSK DIN EGEN PRAKSIS

Supervision er ganske givende og anbefalelsesværdig i en hvilken som helst form. Dog vil jeg til hver en tid anbefale dig at huske din egen praksis, da den holder din visdom, din viden og din væren levende og intakt. Husk derfor at du altid kan booke Restorative Yoga klasser hos mig, enten i Aarhus eller online eller booke Hvileterapi som egen terapi. Du kan se kommende Restorative Yogaklasser i menuen KALENDER og booke din hvileterapi i menuen HVILETERAPI.