05 november, 2024
Hjernen i hvile
Menneskehjernen består af flere hjerner i én, og hver hjerne del har sine unikke karaktertræk og funktioner, som kan kobles på dine egne kropslige reaktioner, stemninger og sansninger.
I første og inderste del af hjernen finder du hjernestammen og lillehjernen, som til sammen kaldes for overlevelseshjernen. Herfra reguleres de automatiske funktioner såsom vejrtrækning, hjerterytme, grundlæggende motorik og instinkter. Uden på overlevelseshjernen sidder den hjerne del, som kaldes for følelseshjernen eller pattedyrshjernen, som handler allermest i affekt. Denne hjerne del består af det limbiske system, som er det system i hjernen, der omtales allermest, når vi taler om stress. Uden på følelseshjernen finder vi den tredje og nyeste del af hjernen, som vi kalder for menneskehjernen eller den rationelle hjerne. Det er i forreste del af hjernen, at sanseindtrykkene bearbejdes, og det er den del, der gør os i stand til at vurdere og bedømme forskellige situationer, planlægge, løse opgaver osv. Det er menneskehjernen, der styrer vores rationelle del, og med den kan vi dæmpe faretruende hjerne impulser og nedregulere stressresponsen.
Din hjerne på (over)arbejde.
Udfordringen i dag er dog, at menneskehjernen sjældent får pauser fra at skulle bearbejde de mange sanseindtryk vi udsættes for hele tiden og da sanseindtrykkene, vi udsættes for, ofte ikke er af naturlig eller beroligende karakter, kan den nye hjerne ikke følge med. Når hjernen på den måde er overaktiv, opstår der meget let tankemylder og overtænkning, og det kan føles, som om tankerne sætter sig kronisk fast i hovedet og ikke er til at komme af med. Når det sker, kan det være svært at vurdere, hvad der er tanker, og hvad der er virkelighed, fordi der ikke er meget hjælp at hente fra den rationelt tænkende hjerne, fordi den har travlt med at forholde sig til endnu flere sanseindtryk, og følelseshjernen får derfor frit løb. Det er også her at vi fuldstændig mister evnen til at holde fokus og koncentrere os,
Når du er i en sådan tilstand med en overaktiv hjerne, kan det også være enormt svært at finde glæde og nærvær i forhold til dig selv, dine nære relationer og dit liv, fordi en overaktivitet i hjernen også sender negativt slør ud over dine positive tanker. Hvorom alting er, så er en hjerne på overarbejde ikke godt for nogen i længden, og overbelastningen kan ende med ikke kun at skabe sjælespændinger, men kan desværre også betyde deciderede skader på hjernen.
På det mere sjælelige plan vil du også blive påvirket, når din hjerne er på overarbejde. Du kan opleve, at du begynder at tænke negativt om dig selv, måske daler dit selvværd, og du begynder at tvivle på dig selv. Du kan også miste evnen til at mærke dig selv, og du føler dig ikke længere hjemme i din egen krop. Du mister evnen til at rumme andre, og din empati vil også langsomt falde, både over for dig selv og andre. Og sagen er, at så længe du forbliver i dette alarmberedskab, hvor din menneskehjerne er overstimuleret og din stressrespons er aktiv, lige så længe er du ikke nærværende over for dig selv eller dit liv, og du holder din krop fra at finde hvile, restituere og fordøje.
Når hjernen hviler.
Vi kan ikke tænke, træne eller spise os fra en overstimuleret hjerne, men vi bør hvile os, når vi mærker, at der ikke længere er forbindelse til os selv, og når vi mærker ufred eller når jeg, som i mit tilfælde, oplever et jeg slet ikke kan fokusere mig om mit Månedsbrev. Når vi hviler os, trækker os og søger stilheden, regulerer vi vores trusselssystem i kroppen og de mere beroligende systemer i hjernen kan få plads til at udfolde sig, så enkelt er det i grunden.
Når vi hviler os, pakker os omsorgsfuldt ind i tæpper og vækker nærværet i forhold til os selv, udskilles der som nævnt særligt nærende hormoner som endorfin og oxytocin. Endorfiner udskilles, når vi oplever en absolut samhørighed med andre, men også med os selv. En samhørighed, der i høj grad kan opstå i den omsorgsfulde hvilen i os selv, hvor alt alarmberedskab er nedreguleret, og vores indre sansning er vågent. Jeg tror derfor, at vi kan lindre vores smerter gennem dette absolutte nærvær i forhold til os selv, og særligt når vi gør det, alt imens vi hviler både kroppen, sindet og sjælen på én og samme tid.
Det beroligende hormon oxytocin frigøres også i hvilen og gennem den taktile berøring fra underlag og tæpper til alle blodbaner og påvirker herigennem vores centrale nervesystem, således at muskler slapper af, og pulsen falder. Samtidig med at der udskilles oxytocin, mindskes udskillelsen af stresshormonerne, hvilket forstærker følelsen af velvære. Det fine ved oxytocin er, at det ud over at bringe velvære til din krop, forbliver i kroppen, meget længe efter at det er udskilt. Denne effekt kan du bidrage til gennem din hvilepraksis, og jo længere tid du hviler, jo mere oxytocin vil du udskille, og velværet kan blive hos dig, flere timer efter at du har praktiseret.
Når du hviler, falder sindet og dine tanker til ro, og med al larmen og paraderne nede kan du opleve at genfinde dig selv på ny. Du vil atter få kontakt med dine følelser, og overskuddet vil langsomt vende tilbage. Men det handler ikke om, at det svære er forsvundet fra ens liv, eller at sjælespændinger er forløst, det handler langt mere om, at det er noget så stimulerende for dit selvværd, din autonomi og dit velvære bevidst at drage omsorg for dig selv. Så ud over alle de nærende kropslige funktioner, du vækker, når du hviler din hjerne, er denne hjernepause også en ganske åben dør ind til dig selv. Hvilen kan få stilnet sindet, og tankerne kan blive enormt fredfyldte, og det er noget, vi alle har brug for, ikke kun på daglig basis, men også gerne som grundtone i vores liv.
Hvile er altså noget af det, din hjerne har allermest brug for, for at resten af din krops systemer kan fungere hensigtsmæssigt og du kan leve med sundhed og velvære.
Læs mere om kroppen i hvile i bogen "HVILE - finde hvile gennem fredfyldt nærvær" - som du finder lige HER.
I første og inderste del af hjernen finder du hjernestammen og lillehjernen, som til sammen kaldes for overlevelseshjernen. Herfra reguleres de automatiske funktioner såsom vejrtrækning, hjerterytme, grundlæggende motorik og instinkter. Uden på overlevelseshjernen sidder den hjerne del, som kaldes for følelseshjernen eller pattedyrshjernen, som handler allermest i affekt. Denne hjerne del består af det limbiske system, som er det system i hjernen, der omtales allermest, når vi taler om stress. Uden på følelseshjernen finder vi den tredje og nyeste del af hjernen, som vi kalder for menneskehjernen eller den rationelle hjerne. Det er i forreste del af hjernen, at sanseindtrykkene bearbejdes, og det er den del, der gør os i stand til at vurdere og bedømme forskellige situationer, planlægge, løse opgaver osv. Det er menneskehjernen, der styrer vores rationelle del, og med den kan vi dæmpe faretruende hjerne impulser og nedregulere stressresponsen.
Din hjerne på (over)arbejde.
Udfordringen i dag er dog, at menneskehjernen sjældent får pauser fra at skulle bearbejde de mange sanseindtryk vi udsættes for hele tiden og da sanseindtrykkene, vi udsættes for, ofte ikke er af naturlig eller beroligende karakter, kan den nye hjerne ikke følge med. Når hjernen på den måde er overaktiv, opstår der meget let tankemylder og overtænkning, og det kan føles, som om tankerne sætter sig kronisk fast i hovedet og ikke er til at komme af med. Når det sker, kan det være svært at vurdere, hvad der er tanker, og hvad der er virkelighed, fordi der ikke er meget hjælp at hente fra den rationelt tænkende hjerne, fordi den har travlt med at forholde sig til endnu flere sanseindtryk, og følelseshjernen får derfor frit løb. Det er også her at vi fuldstændig mister evnen til at holde fokus og koncentrere os,
Når du er i en sådan tilstand med en overaktiv hjerne, kan det også være enormt svært at finde glæde og nærvær i forhold til dig selv, dine nære relationer og dit liv, fordi en overaktivitet i hjernen også sender negativt slør ud over dine positive tanker. Hvorom alting er, så er en hjerne på overarbejde ikke godt for nogen i længden, og overbelastningen kan ende med ikke kun at skabe sjælespændinger, men kan desværre også betyde deciderede skader på hjernen.
På det mere sjælelige plan vil du også blive påvirket, når din hjerne er på overarbejde. Du kan opleve, at du begynder at tænke negativt om dig selv, måske daler dit selvværd, og du begynder at tvivle på dig selv. Du kan også miste evnen til at mærke dig selv, og du føler dig ikke længere hjemme i din egen krop. Du mister evnen til at rumme andre, og din empati vil også langsomt falde, både over for dig selv og andre. Og sagen er, at så længe du forbliver i dette alarmberedskab, hvor din menneskehjerne er overstimuleret og din stressrespons er aktiv, lige så længe er du ikke nærværende over for dig selv eller dit liv, og du holder din krop fra at finde hvile, restituere og fordøje.
Når hjernen hviler.
Vi kan ikke tænke, træne eller spise os fra en overstimuleret hjerne, men vi bør hvile os, når vi mærker, at der ikke længere er forbindelse til os selv, og når vi mærker ufred eller når jeg, som i mit tilfælde, oplever et jeg slet ikke kan fokusere mig om mit Månedsbrev. Når vi hviler os, trækker os og søger stilheden, regulerer vi vores trusselssystem i kroppen og de mere beroligende systemer i hjernen kan få plads til at udfolde sig, så enkelt er det i grunden.
Når vi hviler os, pakker os omsorgsfuldt ind i tæpper og vækker nærværet i forhold til os selv, udskilles der som nævnt særligt nærende hormoner som endorfin og oxytocin. Endorfiner udskilles, når vi oplever en absolut samhørighed med andre, men også med os selv. En samhørighed, der i høj grad kan opstå i den omsorgsfulde hvilen i os selv, hvor alt alarmberedskab er nedreguleret, og vores indre sansning er vågent. Jeg tror derfor, at vi kan lindre vores smerter gennem dette absolutte nærvær i forhold til os selv, og særligt når vi gør det, alt imens vi hviler både kroppen, sindet og sjælen på én og samme tid.
Det beroligende hormon oxytocin frigøres også i hvilen og gennem den taktile berøring fra underlag og tæpper til alle blodbaner og påvirker herigennem vores centrale nervesystem, således at muskler slapper af, og pulsen falder. Samtidig med at der udskilles oxytocin, mindskes udskillelsen af stresshormonerne, hvilket forstærker følelsen af velvære. Det fine ved oxytocin er, at det ud over at bringe velvære til din krop, forbliver i kroppen, meget længe efter at det er udskilt. Denne effekt kan du bidrage til gennem din hvilepraksis, og jo længere tid du hviler, jo mere oxytocin vil du udskille, og velværet kan blive hos dig, flere timer efter at du har praktiseret.
Når du hviler, falder sindet og dine tanker til ro, og med al larmen og paraderne nede kan du opleve at genfinde dig selv på ny. Du vil atter få kontakt med dine følelser, og overskuddet vil langsomt vende tilbage. Men det handler ikke om, at det svære er forsvundet fra ens liv, eller at sjælespændinger er forløst, det handler langt mere om, at det er noget så stimulerende for dit selvværd, din autonomi og dit velvære bevidst at drage omsorg for dig selv. Så ud over alle de nærende kropslige funktioner, du vækker, når du hviler din hjerne, er denne hjernepause også en ganske åben dør ind til dig selv. Hvilen kan få stilnet sindet, og tankerne kan blive enormt fredfyldte, og det er noget, vi alle har brug for, ikke kun på daglig basis, men også gerne som grundtone i vores liv.
Hvile er altså noget af det, din hjerne har allermest brug for, for at resten af din krops systemer kan fungere hensigtsmæssigt og du kan leve med sundhed og velvære.
Læs mere om kroppen i hvile i bogen "HVILE - finde hvile gennem fredfyldt nærvær" - som du finder lige HER.