Sanserne i hvile

Din krop oplever verden omkring dig gennem dine sanser og dine bevæ­gelser. Ved at lytte, se, smage, dufte, føle og bevæge dig frem skaber du en bevidsthed om de omgivelser, du befinder dig i, deres påvirkning på din krop og på dig. Dette sker mere eller mindre ubevidst hele tiden, medmindre du ligefrem træner dine sanser eller din evne til at være bevidst nærværende. Når sansecellerne i kroppen registrerer en sansestimulus, sendes denne informa­tion op forbi hjernen, der således bearbejder og omdanner sanseindtrykkene til en eventuel handling. Denne bearbejdning har mange facetter; noget bearbejdes for at passe på dig i din gang rundt i livet, andet kan have en særlig følelsesmæssig indvirkning på dig, og atter andet kan hjælpe dig med at komme i dybere kontakt med, hvordan du egentlig har det.

Det er et faktum, at vores sanseapparat er lettere udfordret af at agere i det moderne samfund, og hvor vores ydre sansning til tider er ret overstimuleret, synes den indre sansning ganske understimuleret. De sanseindtryk, vi får udefra, er mange, hurtige, kunstige og til tider svære at fordøje for mennesker som os. Og medmindre vi har en dagligdag ude i naturen eller langt væk fra den velkendte civilisation, er der sanseindtryk at fordøje hele tiden; enten fra gadebilledet, fra naboer i trappeopgangen, fra logoer på madvarer og ting, fra fjernsynet eller fra din skærm. Det sker meget sjældent, at der intet er at fordøje. Du kan eksempelvis prøve selv at kigge, lytte, dufte og smage en gang.

Hvad angår den indre sansning, er vi også udfordret og her måske endda på det dybere plan. Grundet vores til tider store fokus på verden omkring os er vi kun i begrænset grad i kontakt med vores indre sansning, hvilket kan forklare den manglende kropsbevidsthed, som vi forbinder med den skjulte ottende sans – og som rigtig mange af os søger at finde – evnen til at mærke os selv indefra. Rigtig mange af os sidder ned en stor del af tiden og kommer ikke nok ud at bevæge os eller lege for den sags skyld, hvilket ellers kan stimulere vores balance­ og bevægelsessans. Mange lever med stress af forskellig grad tæt inde på livet og bærer på en del sjælespændinger heraf. Spændinger, som med tiden bliver en ny naturlig tilstand, hvorfra vi får sværere og sværere ved at genkende, hvordan det føles i kroppen, når vi slapper af, hvilket ikke er særligt stimulerende for vores muskel­ og ledsans. Og endelig er vores opmærksomhed langt det meste af tiden enten oppe i vores hoved eller ude i verden, ja, alle andre steder end hjemme i os selv. Det er nok ikke helt forkert at sige, at vi har mistet følingen med livet, med os selv, og at en stor del af os ikke har en særlig god kropsbevidsthed, hvilket jeg tror har en enormt stor betydning for vores trivsel og velvære. Når ikke vi evner at mærke eller tolke vores eget indre liv, kan vi umuligt have tillid til vores mavefornemmelse eller intuition, hvilket jo så unægteligt forklarer, hvorfor vi bliver ved med at overskride vores grænser og tilsidesætte vores behov. 

Når din ydre sansning er aktiv, kan det være svært at opleve den indre. Gennem hvile kan du dog skrue lidt ned for de ydre stimuli ved at praktisere i forholds­ vis rolige og uforstyrrede omgivelser og gennem denne stilhed skrue op for din indre sansning. Denne øvelse i at skabe plads til dit indre liv og styrke din bevidsthed om, hvordan din krop indefra reagerer på din måde at være i verden på, er ganske stimulerende for din kropsbevidsthed. Du vil på sigt kunne opleve, at denne kropsbevidsthed agerer som pejlemærke for, hvad du oplever i verden omkring dig, og hvordan det påvirker dig. Jeg taler nærmere bestemt om det, vi kalder for mavefornemmelsen. At være dybt forankret i sine kropslige reaktioner i forhold til mennesker, situationer eller ting omkring én kan lære os at navigere væsentlig mere intakt i forhold til vores indre behov, værdier og drømme.

Følesansen er vigtig for kropsbevidstheden, og fordi berøring har en ganske særlig indvirkning på os, har jeg altid tænkt følesansen som værende porten mellem den ydre og den indre sansning. Når du hviler dig, kan du stimulere følesansen ved at hvile dig på et stabilt, men blødt underlag og pakke dig tæt og kærligt ind i tæpper. Du må gerne søge denne berøring på så store dele af kroppen som muligt, måske endda nærmest svøbe dig selv. Berøring kan hjælpe os til at slappe af og finde hvile, og selvom vi mest af alt har brug for berøring fra andre mennesker, så er der stadigvæk ganske mange sansestimuli at hente ved, at du lægger dine hænder på din mave, krammer dine egne overarme eller fødder blidt. Du kan også, når du hviler, stimulere denne beroligende følesans blot ved kontakten med de bløde puder og tæpper.

Når vi hviler, lukker vi ofte øjnene helt per automatik, men selvom vi gerne vil skrue lidt ned for den ydre sansning i hvilen og komme vores indre nærmere, så kan det, hvis din bevægelses-­ og balancesans er nedsat, give et ubehag at lukke øjnene. Hvis du oplever, at du har en følelse af at ligge skævt, du bliver svim­mel, eller det bare ikke føles rart at have øjnene lukkede, kan det være en hjælp at åbne dem. Det er blot for, at du via den ydre sansning kan erfare, hvordan du ligger, justere dig selv, hvis du reelt ligger skævt, men også for at bruge din synssans til at støtte op omkring din kropsbevidsthed.

Når vi hviler, stimulerer vi også vores muskel- og ­ledsans, selvom det kan lyde lidt spøjst, i og med at vi ikke bevæger os ret meget i hvilen, men det gør vi, fordi vi gennem det velkendte velvære øver os på at finde de steder i os, hvor vi er afspændte i modsætning til anspændt. Mennesker med nedsat kropsbevidsthed har enormt svært ved at mærke denne forskel. Derfor kan denne øvelse for dig, hvis ikke du er i stand til at mærke, om du er an­ eller afspændt være at prøve at spænde op i alle muskler, imens du siger “jeg spænder, jeg spænder, jeg spænder” og efterfølgende give slip på den spænding, imens du siger “jeg slap­ per af, jeg slapper af, jeg slapper af”. Denne stimulering af din muskel­- og ledsans kan hjælpe dig til at genkende dine spændinger, når de opstår, og den styrker også din evne til at mærke, når din krop slapper af – dit velkendte velvære.

Når du hviler, er det min erfaring, at du også nemmere kan vække din indre sansning, din evne til at mærke dig selv. Når der er skruet ned for ydre sanse­ indtryk, kan vi med de fysiske omsluttende tæpper på samme måde vende opmærksomheden indad. Her kan det være en hjælp først lige at mærke kroppens kontakt til underlaget, mærke vejrtrækningen skabe bevægelser i dig og herefter gå på opdagelse efter dit velkendte velvære. Øvelser, der stimulerer alle dine indre sanser og hjælper dig til at mærke efter, hvad din krop fortæller dig. At hvile er en kropslig sansepraksis uden lige, og du kan særligt via dine indre sansninger lære utroligt meget om dig selv og din krop, når du hviler.


Læs mere om kroppen i hvile i bogen "HVILE - finde hvile gennem fredfyldt nærvær" af Marie Haulrik.