Kører du på autopilot?

Min søster og hendes mand havde i deres spæde start af deres kærlighedsforhold en gammel retro SAAB. Jeg husker hverken farve, eller hvorfor de syntes, at den gamle bil var en god ide, men jeg husker tydeligt, at den havde det med at koge over og begynde at ryge selv efter de mindste ture. Jeg har derfor en del billeder på nethinden af min svoger, der står med SAAB’ens kølerhjelm åben og  lader den pruste af efter en køretur, mens han tålmodigt venter på, at den er så tilpas nedkølet, at den kan få fyldt kølervæske på og blive klar til en ny tur.

Det her billede er ironisk og sjovt, men det er egentlig også ret beskrivende for, hvordan jeg forestiller mig, hvad der sker i os mennesker, når vi har alt for meget fart på og glemmer at køle ned i løbet af en dag. Jeg ser os som små biler, der drøner af sted fra det ene til det andet, med blikket rettet mod et mål forude eller blot for at ”make it through the day” uden at holde et øje på omdrejningstælleren og med røg ud af ørerne. Og når vi så endelig lander i garagen (sofaen) om aftenen, så er vi helt og aldeles brændt sammen og ikke i stand til noget som helst, vi må bare stå stille (ligge), til vi er dampet af, så vi kan fylde (køler)væske på og blive klar til næste dags race.

Jeg vil ikke begynde at prædike stressteori – ”at vi kan klare det i en periode, men heller ikke længere” – for den synes jeg ligesom, at vi har fået slået fast med syvtommersøm. Men jeg vil bare gerne spørge dig kærligt, hvilken værdi du synes, der ligger i at bevæge dig i en sådan fart, at du ikke har mere at give af, når dagen går på hæld, og at du først tilfører dig selv (køle)væske, når du er løbet tør, i stedet for at fylde på, inden du skal præstere. Jeg vil gerne spørge dig om, hvor meget du egentlig har været mentalt til stede i løbet af sådan en hektisk dag, og om hvor meget af det, du har præsteret i løbet af dagen, der har været for din eller andres vindings skyld?

Jeg stiller spørgsmålene for nænsomt at vække din nysgerrighed, fordi du måske har så travlt, at du ikke har energien eller overskuddet til at spørge dig selv om lige præcis dét. Sagen er nemlig den, at når vi har alt for travlt og ikke får holdt en pause eller lige stopper op mellem gøremålene i løbet af en dag for at mærke efter, om vi er okay med det hele og har sjælen med, så kommer vi nemt til at køre på autopilot. Og denne autopilot er effektiv, men den giver bare ikke plads til at reflektere, sanse, mærke eller være til stede og kan i sidste ende betyde, at vi mister komplet nærvær og bare flyder med uden at have vores egne behov eller værdier med os. Det er i min optik ret essentielt for vores livskvalitet, at vi kender vores egne behov og værdier og ved, hvordan vi nærer dem –  og så vedvarende også gør det.

Hvis du er nysgerrig på, om du kører på autopilot, eller om du har en hverdag med plads til ro og restitution, så kan du lave en nem og overskuelig tegne- og refleksionsøvelse:

1. Lav en tidslinje:

X-akse (klokkeslæt), der har 0-punkt, hvor du står op (fx kl. 6), og slutter, når du går i seng (fx kl. 22)

Y–akse (gear), hvor du sætter nedestående punkter på:

1. Komplet ro (hvor du fx mediterer, laver afspænding, hviler (IKKE søvn)).
2. I bevægelse med fuldt nærvær (hvor du fx går tur, strikker, tegner, synger, dyrker yoga).
3. I gang (hvor du udfører praktiske gøremål, men ikke er styret af tiden).
4. Fremdrift (hvor du har en del på dagens liste og skal holde øje med tiden).
5. I fart (hvor du har for mange ting i gang og lige efter hinanden, og der er ikke tid til fejl eller afbrydelser).
6. Autopilot (hvor du kører derudad, ikke ænser dig selv undervejs, men kun har fokus på at nå dit mål).

2. Forbind punkterne:

Tegn nu en streg, der forbinder dine punkter på din graf, og få et visuelt overblik over, hvordan en typisk hverdag ser ud for dig. Se, om du kan spotte, hvor du i løbet af din hverdag enten allerede tager dig en pause, eller hvor der er mulighed for at justere lidt i din ruteplan, så du kan indsætte en.

Det er en super øvelse, hvis du er fortravlet og ikke synes du har særlig meget overblik over hvad du egentlig bruger din tid på i hverdagen. Samtidig kan øvelsen være et spejl til noget du allerede godt ved, men har brug for at få synliggjort lidt mere objektivt. Nogen gang har vi brug for at få tingene skåret lidt ud i pap, når hamsterhjulet fiser rundt.