Savasana Søndag / søndag 2.januar 2022 kl.10-12.30 i Aarhus

350 kr
For 8.gang inviterer jeg til SAVASANA SØNDAG i Bala Yoga Studio.
Start dit nye år med en fordybende, bevægende og beroligende yogapraksis, hvor du kan sætte og manifestere dine intentioner for år 2022. Du kan glæde dig til en blid og forløsende hatha yoga praksis med fokus på flow, åndedræt og nænsomme stræk, der giver dig rum til at vende din opmærksom mod dit indre liv og dit fundament. Som lang afslutning på klassen, vil jeg guide dig til at lande i særlige hjerteåbnende og groundende variationer af savasana med støtte fra tæpper og puder.

Disse søndag formiddage er rigtig hyggelige og du kan komme med hvis du trænger til at nære din egen omsorg alene eller du kan tage en god ven under armen og tage ud i byen bagefter og nyde en skøn søndagsbrunch.

Praksis er for absolut ALLE der nyder at mærke kroppen, det frie åndedrag, hvile og forbinde sig med den dybe indre ro.

Tid: Søndag 2.januar kl.10.00-12.30
Sted: Bala Yoga Studio, Frederiksgade 12, 2.sal, 8000 Aarhus C
Medbring: Du skal medbringe egen yogamåtte, tæppe og drikkedunk.

Covid-19: Vi tager stadig hensyn til hinanden i Bala Yoga Studio. Der er håndsprit flere steder, som du gerne må anvende, hold fin afstand og blive væk ved sygdomme eller symptomer. Ved restriktioner der betyder aflysning, flyttes eventet til en ny dato.

Mest populære