
Restorativ aften hvile // torsdag d.21.september kl.18-20 // Aarhus
Denne restorative aften klasse er en beroligende og balancerende praksis. En venlig invitation til at lande dagen der har været og træde nærværende ind i aftenen der kommer, en klasse for ro og fred. På klassen guider jeg en blid opvarmning med afspænding og blide flows for at bevæge og blødgøre kroppen. Herefter overgår vi til de hvilende og dybdeafspændende restorative stillinger og savasana.
Alle er hjertelig velkommen til denne klasse.
Medbring: Egen yogamåtte, tæppe, øjenpude, varme sokker og drikkedunk
Aflysningsbetingelser:
Skulle det ske at eventet aflyses af mig, kan du flytte din plads til en ny dato eller få dit fulde gebyr retur. Hvis du selv ønsker at afmelde, kan du give din plads til en anden. Hvis dette bliver aktuelt, bedes du informere mig herom med navn og e-mail på ny deltager.