WORKSHOPS FOR MEDARBEJDERE & TEAMS

På mine workshops for medarbejdere og teams, går vi skridtet videre end de almene workshops om stresshåndtering. Disse workshops består ikke af faglige oplæg, men er derimod en god blanding fagligt input, der lægger op til en større debat, interaktion medarbejderne imellem, og så er der tid til egen refleksion og mulighed for at holde spejlet op for sig selv og blive klogere på hvordan vi egentlig går og har det, med os selv og hinanden.

Jeg anskuer stress som værende et fælles ansvar, på den måde at vi som mennesker har et ansvar for at passe på os selv og hinanden, og samtidig har i som virksomhed et stort ansvar for at passe rigtig godt på jeres ressourcer og bane en tydelige og lige vej for at de trives og forbliver hele mennesker.

WORKSHOP

“DET HELE MENNESKE – LÆR AT IDENTIFICERE, HÅNDTERE OG FOREBYGGE STRESS”

Dine medarbejdere får på denne personlige og dybdegående workshop, en forståelse for stress fænomenet og så får de konkrete redskaber til både at identificere og håndtere potentiel stress. Som et større punkt på workshoppen hører selve forebyggelse af stress, og medarbejderen introduceres for vigtigheden i selv at tage et ansvar inden skaden sker, og de møder forskellige tiltag for at forblive stressfri.

 

Vigtigt at vide om stress

Årsager til stress – hvorfor sker det og hvorfor kommer det snigende?

Kroppens tydelige & utydelige signaler – hvornår har du stress og hvornår har du bare travlt?

Hvad gør jeg hvis jeg har stress og hvem kan hjælpe mig?

Hvordan kommer man sig over stress og hvor lang tid tager det?

Forebyggelsen – hvordan lever man et stressfrit liv, og er det muligt?

Hvordan hjælper jeg bedst en kollega eller nær relation gennem stress?

Hvordan har jeg det – lige nu?

 

Alle deltagere får et hæfte med hjem, med deres egne personlige observationer og refleksioner fra workshoppens praktiske øvelser, som de kan bruge i deres fremtidige håndtering og forebyggelse af stress.

Varighed: 3 timer / 6 timer*

*Kan afholdes som kortere halvdagsseminar med ovenstående temaer eller som heldagsevent med tilføjelse af praktiske teambulding elementer som sjov, styrkende og støttende yoga og teknikker til ro og hvile.

Workshoppen kan afholdes hos mig i Aarhus centrum eller ude hos jer, alt afhængigt af antal deltagere.

AKUT STRESSCOACHING AF MEDARBEJDERE

Har du en medarbejder, som har brug for stressafklaring, eller er der opstået en akut sygemelding, så er i velkomne til at kontakte mig. Jeg yder akut stresscoaching til stressramte og træder til med få dages varsel, så jeres medarbejder får den nødvendige støtte fra starten af. Jeg rådgiver og fastholder medarbejderen i helings – og genopbyggelses processen gennem hele forløbet, fra sygemelding til genindslusning på arbejdspladsen, i tæt samarbejde med jer. Og såfremt der er accept fra medarbejderen, vil jeg løbende holde jer underrettet omkring den sygemeldtes tilstand og proces, så I ved, hvad I har at forholde jer til. Ligeledes kan jeg rådgive jer omkring, hvordan I skal agere under sygemeldingen, både organisatorisk og overfor den sygemeldte, og klargøre jer til medarbejderens tilbagevenden. Jo hurtigere i forløbet, I reagerer, jo hurtigere kan jeg tage vare om medarbejderen og sikre den helt rette behandling, så denne nænsomt og effektivt kan vende tilbage til arbejdet igen.

Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at samtalepartneren til den sygemeldte ikke er en repræsentant fra jeres virksomhed, men en ekstern og neutral person. En medarbejder, der går ned med stress på sin arbejdsplads har brug for hjælp fra en person, der ikke har forpligtelser over for virksomheden. Det er altafgørende for hele stresscoachingforløbet, at der kan skabes et tillidsfuldt rum for medarbejderen til at turde tale åbent om de udfordringer, medarbejderen oplever – både hvad der rører sig privat, men bestemt også hvad der forårsager stress på arbejdet.

 

Læs mere om stresscoaching under STRESS SAMTALER & FORLØB

Læs mere